Tag-arkiv: Lost

Året der gik 2012

Det er altid en fornøjelse at skrive nytårsindlægget og gå tilbage i alle de billeder, der er blevet taget i løbet af året, og alle de blogindlæg, jeg har skrevet de sidste 12 måneder. Flere gange fik jeg den dér “nåh ja!”-følelse om en ting eller en film eller en fest der havde været i årets løb. Jeg har samlet nogle af de bedste øjeblikke og begivenheder i en fotokollage:

Hele to bogbloggertræf er det blevet til i år, og begge gange var det noget så hyggeligt at mødes med alle de dejlige mennesker og snakke bøger og alt, hvad der dertil knytter sig. Mit værelse fik en make-over i sommerferien, hvor gulvet blev slebet ned, væggene blev malet og jeg lavede en fotokollage og fik et lækkert, nyt tæppe.

Sidste år lærte jeg min skønne chilenerven, Christian, at kende, og i sommers blev så tidspunktet hvor vi skulle sige farvel. Jeg tror ikke, jeg har prøvet noget så følelsesladet og tårevædet, men det skyldtes selvfølgelig kun, at vi havde haft en helt fantastisk sjov og hyggelig tid sammen, og det var sgu hårdt at sige farvel.

I 2012 investerede jeg i et par lækre løbesko, og begyndte at løbetræne sådan for real. Er jeg så blevet professionel og løber hver anden dag? Nej, og jeg løber heller ikke hver tredje, men jeg nyder at løbe, når jeg gør det, og det er først og fremmest derfor, jeg begyndte.

Hele to London-ture blev det til i 2012, først på studietur med klassen og senere på weekendtur med min storesøster. Åh, jeg elsker kun London endnu mere efter disse to vellykkede ture, og kunne snildt bruge et par weekender derovre i 2013 også.

2012 var også året, hvor jeg fandt ud af, at det måske ikke var RUC, som var svaret lige efter gymnasiet. Bare fordi jeg godt ved, hvad jeg vil, kan jeg jo godt bruge noget tid på at finde mig selv og lære noget nyt, mens jeg stadig har tiden. Derfor har jeg besluttet – eller så godt som besluttet, i hvert fald – at tage på Krogerup Højskole efter 3.g inden smuttet går videre til universitetet.

I 3.g var jeg i praktik på Ingeniøren, som var et kanonfedt ophold, der lærte mig rigtig meget, og kun bekræftede mig i, at det dér med journalistik er lige noget for mig…

Min store Lost-besættelse begyndte i 2012, og jeg endte med at få både min far og min mor med på vognen. Noget jeg aldrig havde troet skulle ske. Min mor hoppede med på vognen senere end os andre, men nåede at hale ind på os, og vi endte med at se det sidste lange og altafgørende afsnit sammen.

I oktober var jeg til Lukas Graham-koncert i Falkoner Salen, og sikke en fed koncert det var. Jeg kendte ikke hans musik så godt igen, men lyttede det alt sammen igennem op til koncerten for rigtigt at komme i stemning, og endte med at være helt høj på al musikken, da den først blev spillet live.

En helt forrygende tur til Athen blev det også, og snart efter at min far og jeg havde bestilt flybilletterne viste det sig, at min søster og hendes kæreste også skulle til Athen. Og med samme fly! Vi endte med at få nogle skønne, varme dage midt i efterårsferien, og mødtes alle fire på den sidste aften og spiste lækker, græsk mad og yoghurtis… mmmh.

2012 har været det helt store strikkeår, og al min strik har vist sig at blive en hel forretning! I løbet af 2012 er jeg blevet tilbudt af indehaveren af det engelske garnfirma Eden Cottage Yarns at få tilsendt noget af hendes garn gratis, fordi jeg i forvejen havde strikket nogle ting ud af hendes garn, og hun elskede det. Senere blev jeg kontaktet af det amerikanske garnfirma Dream in Color Yarn, som jeg lige nu er i gang med at strikke et hue-vante-sæt for, som siden bliver promoveret af dem og som jeg kommer til at tjene penge på at sælge sammen med dem!

Sidst men ikke mindst har jeg haft nogle gode oplevelser med alle mine veninder, heriblandt den dejlige Rebecca, som jeg blandt andet var på stranden, i Tivoli og i biografen sammen med. Mange dejlige minder. Apropos strand, så blev 2012 året hvor jeg var ekstraordinært mange gange på stranden, også sammen med storesøster, og det lykkedes mig rent faktisk for første gang (som i, nogensinde!) at få farve på benene. OG jeg blev godt brun i krydderen også. Slet ikke dårligt.

Til sidst lige en filmkollage med alle de biograffilm, jeg har set i 2012 – bare fordi jeg lavede samme kollage sidste år, og det er da lidt hyggeligt med en filmkollage, ik’?

Det blev til To Rome with Love, The Hunger Games (!), Titanic (sikke en smuk film – og så havde jeg aldrig set den før!), Små hvide løgne, Breaking Dawn Part 2 (en æra sluttede!), J. Edgar, The Artist, 21 Jump Street og Stormfulde Højder.

Tak til alle jer, der blev en del af mit 2012! Jeg håber, at I allesammen har haft mange gode oplevelser i dette år, og at I kommer godt ind i det nye! Ha’ en rigtig god nytårsaften – og pas godt på jer selv! :)

Om et øjeblik…

…tænder min far, mor og jeg for det sidste afsnit af Lost. På den ene side glæder jeg mig rigtig meget til at finde ud af, hvad det hele ender med, og på den anden side er det helt vildt trist at vi nu har været igennem alle de afsnit, der er lavet.

Men uden endnu at have set det allersidste afsnit kan jeg godt sige – uden at røbe noget – at Lost er en møghamrende genial serie, som er vildt spændende og vildt godt lavet.

- Og jeg har allerede set lidt af serien igen, mens min mor så den, og skal også se den hele igennem fra ende til anden igen. Det er en serie, som har lidt af det hele, og som bare er så godt gennemtænkt og gennemarbejdet, at man bør unde sig selv at se den, hvis man ikke allerede har.

Tv-tid

Jeg har været så heldig at have erhvervet mig en eller anden form for influenza, så jeg er lidt stille her på bloggen i øjeblikket, fordi jeg ikke rigtig orker så meget.

Tv orker jeg til gengæld. Ret meget af. Som det eneste, næsten. Meget belejligt fik jeg The Hunger Games-dvd’en ind ad døren i sidste uge, og ventede, meget belejligt, til jeg gik hen og blev syg, før jeg så den. Det var et godt gensyn, som jeg havde glædet mig til, og de mange bonus features på dvd’en var da også ganske kærkomne når jeg nu ikke rigtigt kunne finde på andet at tage mig til. Ahhh, The Hunger Games…

Og nå ja, så er der også Lost, som vi går helt amok med herhjemme lige i øjeblikket. Jeg gør i hvert fald. Min far og jeg er godt i gang med sjette og sidste sæson af serien, og er helt opslugte. Samtidig er min mor begyndt at se serien, fordi nu ville hun “se, hvad det var, der var så spændende ved den”. Det fik hun så at se, og når min far tager et afsnit ad gangen for at spare, så kværner hun igennem 3-4 ad gangen i værelset ved siden af, hvor jeg da også går ind og ser med en gang i mellem og får følelsen af “nåååh, så det var dérfor, at…” Jeg elsker, at man kan se en serie flere gange og opdage nye ting hver gang, som får det samlede billede til at hænge bedre sammen.

Imens min mor er igang med sæson tre og min far og jeg med sæson seks, så er min søster og hendes kæreste også hoppet med på bølgen, og låner i øjeblikket sæson to. Ja, min gode samleboks, som min far var ude og hente til mig i 18-års-fødselsdagsgave bliver godt nok brugt godt, kan man vist roligt sige.

The Descendants

I går besluttede min søster og jeg os for at holde filmaften da hun kom forbi, sådan helt spontant. Det er heldigvis ingen sag, når man har tv-boks, som man kan leje film på.

Vi nåede ikke engang at gå den lange filmliste igennem, før vi så, at George Clooneys nye “The Descendants” var på listen. Vi så traileren for den, da vi var i biografen og se “Små hvide løgne” tidligere på måneden, og den så rigtig god ud.

Det var den også, viste det sig, og Clooney var virkelig god i rollen som den travle Matt King, der er bosat på Hawaii. Efter at hans kone havner i koma på grund af en voldsom bådulykke står han pludselig tilbage som alenefar og må til at genetablere et forhold til sine to døtre. Midt i det hele opdager han, at hans kone har været ham utro over længere tid.

Filmen har vundet en Oscar for bedste manuskript og Clooney har modtaget en Golden Globe for bedste skuespiller. Fortjent, synes jeg, for filmen er virkelig god, og Clooney er perfekt i rollen som den fortvivlede Matt King, der er ude af stand til at konfrontere sin kone med hendes affære, fordi hun ligger i respirator og er døden nær. I øvrigt kunne jeg rigtigt godt lide Shailene Woodley i rollen som Clooneys ældste datter.

Og så kan man ikke andet end elske de fantastiske hawaiianske sandstrande og frodige landområder (og hawaiianske musik!), da filmen foregår på netop Hawaii. Det leder tankerne hen på selv samme ø, som en vis tv-serie ved navn Lost er optaget på.

En rigtig god og tankevækkende film, som bestemt er anbefalelsesværdig!

Lost?

Efter en dag med intens Restudy-terpen (en hjemmeside med videoer der henvender sig til de forskellige gymnasiefag på de forskellige niveauer – for mit vedkommende bliver den først og fremmest brugt til matematik), har jeg nu følelsen af at have fået et bedre overblik over tingene. Og Gud, en rar følelse.

Jeg føler mig nu – så småt – bedre tilpas med eksamenen i næste uge. Langt fra rigtigt tilpas, men knap så panisk. På Restudy er der nogle fantastisk grundige og pædagogiske lærere, som gennemgår tingene i et tempo, hvor selv jeg kan være med. Og jeg mener – når matematiklæreren på Restudy kan sætte mig ind i det grundlæggende indenfor differentialregning i løbet af en lille halv time, og det er første gang, jeg oplever en egentlig “aha!”-følelse i det emne, ja, så må det eddermame sige noget om den lærer, jeg har haft i løbet af det år, der er gået…

Når jeg er færdig med matematik om dagen, læser jeg Stormfulde Højder om aftenen, og min far og jeg ser ind i mellem et afsnit af Lost. Vi er i tredje sæson, og jeg elsker den serie! Jeg har aldrig kunnet få min far med på noget seriehalløj før, men her er han lige så bidt som jeg.

Og hold nu op, hvor er den spændende, den serie! Der sker hele tiden et eller andet uventet, og man forstår ikke, at den kan være så gennemtænkt og -arbejdet, men det er den ikke desto mindre. Fantastisk! Man kan ikke andet end at elske alle personerne, og ikke mindst skuespillerne, som gør et skønt stykke arbejde. Ah, joy. Godt, at vi har mange afsnit endnu. :)

18 år

20. april er lig med stor familiefødselsdag herhjemme, ikke blot for mit vedkommende men også for min søsters. Inden al familiegejlet fik jeg dog en masse tillykke med på vejen fra klassen, og Christian (vores chilenske udvekslingsstudent) kom inden første time med en megamuffin med lys i og sang cumpleaños feliz. Mine søde venner. <3

I dansktimen fik jeg endnu en spændende overraskelse da det blev besluttet, at jeg og syv andre fra klassen skal til Göteborg den 3. maj for at besøge en tilsvarende journalistikklasse på Lerums Gymnasium.
Jeg glæder mig virkelig meget, og jeg glædede mig også til at fortælle mine forældre det, men da jeg kom hjem til fødselsdagsboller og lagkage og min mor i fuldt sving med det og det andet, var hendes reaktion lidt mærkelig, og særligt med hensyn til datoen opførte hun sig underligt.

Det skulle der komme en forklaring på, viste det sig.

Om morgenen inden jeg tog afsted var der ikke kæmpe gavebord, som der har været nogle år. Min søster bor ikke hjemme mere, så vi plejer at vente, til vi allesammen er der.

Ikke desto mindre kom min mor helt uventet med en pakke til mig, selvom jeg protesterede og pointerede, at det jo også var min søsters dag. Igen fulgte en forklaring senere, og jeg endte da også med at give mig.

Pakken indeholdt intet ringere end den komplette Lost-boks med alle seks sæsoner! Min far havde været kvik og fundet en, der solgte den helt i Roskilde, så da jeg pænt var sat af hos Eey til bogbloggertræf den 1. april, drog min far videre mod Roskilde og gjorde dette fantastiske køb.

Wauw, hvor er den lækker, og jeg glæder mig så meget til at se videre. Vi er lige blevet færdige med sæson 2, så vi har masser tilbage. Jeg klager ikke! Den serie er jo genial.

Fra resten af familien fik jeg Just Dance 1, som jeg havde ønsket mig, og som passer helt perfekt, fordi jeg selv har 2′eren og Sif har 3′eren, så nu kan vi gå danseamok med alle tre udgaver. Derudover fik jeg et gavekort til Rødovre Centrum og en hel masse penge, som var tiltænkt noget bestemt…

Efter kaffe og kage kom min mor med en kæmpepakke hvortil jeg nøje fik forklaret at den var til mig, men at jeg altså skulle dele den med min søster. Pakken indeholdt ét styk splinterny kuffert og indeni to billetter til London den 4. maj! Deraf den underlige reaktion på Göteborg-turen den 3. maj, som min mor dog ikke havde behøvet at bekymre sig om, fordi det er en ud-og-hjem-samme-dag-tur.

Min søster har aldrig været i London, og fra studieturen kan jeg nu meget bedre finde rundt i byen, og tilfældigvis skal vi også bo på et hotel, som er næsten lige ved siden af det, vi boede på med skolen. Ergo er jeg en ganske udmærket rejsepartner, hvis jeg selv skal sige det.

Nævnte jeg, at jeg glæder mig helt vildt? Kan I stave til tøseweekend?

Sådan helt apropos

For måneder tilbage fik jeg lokket min mor til at se Friends sammen med mig, fordi hun aldrig har set dem sammenhængende. I går så vi det sidste (tude)afsnit og gik ind i en mindre depressionstilstand efterfølgende. Så er det jo godt, at man kan se dem igen og igen, som min mor pointerede, og i øvrigt har hun lovet at se bunken af fraklips med mig i dag, som i den grad er værd at se, hvis man vil grine endnu mere.

Det kan ikke gå galt, selvom det er trist at slutte en serie (igen). Især ikke når jeg fandt frem til en række privatforhandlere på DBA, som solgte deres gamle tv-serier, heriblandt…

Anden sæson af Lost for en slik. Og så har disc’ene aldrig været brugt! Der kommer hele tiden nye annoncer, og man kan være heldig at gøre nogle kanongode køb. Tag bare Gilmore Girls, som jeg ledte efter til Rebecca, som solgtes af et væld af forskellige privatpersoner, enten som samlet, som nye eller brugte eller enkeltvis og til helt fair priser.

Som sagt er priserne på tv-serier fuldkommen gak herhjemme, så det kan betale sig at tænke alternativt. Skal det være skinnende spritnyt, så kan det næsten altid betale sig at købe i England eller deslige. En rundtur på nettet giver et meget godt overblik over de forskellige prislejer. Prøv for eksempel PLAY.com, som jeg handlede spil med sidste år, men som også har næste alt i film og tv – og sender gratis til Danmark. Og ellers er der selvfølgelig altid Amazon, som kan anbefales til hver en tid.

Apropos de dér verdens nemmeste boller, som jeg prøvede kræfter med sidste-sidste weekend, så havde jeg jo planlagt at give dem endnu et forsøg, fordi jeg fik rodet rundt i hævningsangivelsen. Denne gang fik jeg fulgt bogen nøje, og fik en omgang lækre, knasende boller. De er meget sprøde og godt seje i det (på den gode måde). Opskriften kan findes i bogen Krudtugler og Kanelsnegle, som i øvrigt kan anbefales. Bogens “brusebadsboller” er i øvrigt også lækre, men mere tebolleagtige, og altså knap så seje og sprøde, men mere som en god fødselsdagsbolle.

Her er mange lækre opskrifter at prøve kræfter med, lette som svære, og til desserter og hovedretter, snacks og alt sammen delt op efter årstid og højtid.

Med på (endnu) en bølge!

Ikke nok med, at jeg blev fuldstændig fanget af første sæson af Lost, så fik jeg også min far med på vognen, selvom han aldrig har været i nærheden af at være et seriemenneske. Faktisk har han aldrig rigtig gidet følge med i noget, fordi han føler sig “bundet” til hver uge at skulle huske de enkelte afsnit.

Jeg har prøvet at overbevise ham om, at det jo overhovedet ikke er det samme, når man selv er herre over sendetidspunkterne…

Efter endt første sæson er jeg i hvert fald solgt. Den serie er fantastisk. Men hvad så nu? Skal man blive ved med at investere i de næste bokse separat? Skal man købe den komplette samling? Sidstnævnte kan i hvert fald overhovedet ikke betale sig herhjemme. De må jo have fået solstik, forretningerne, når de synes, at det er i orden at sælge boksen til 1.500,- danske kr.?! Er de da blevet helt gak?!

Lad os lige se rationelt på det… De første to bokse kan fås til 99,- kr. stykket. Resten af sæsonerne står endnu til 199,- kr. stykket. Med lidt hovedregning skulle man gerne nå frem til, at det ikke kan svare sig at købe samlingen…

Køber du den i England derimod (med gratis fragt til Danmark), skal du rundt regnet slippe 430,- danske kroner. Hvordan i alverden kan springet være så stort?! Problemet er her bare, at til trods for at resten af sæsonerne er tekstet på dansk og en række andre europæiske sprog, så er lige præcis sæson 2 af en eller anden mærkelig årsag kun tekstet på engelsk og fransk. Don’t ask.

Nu sidder min far og jeg og mægler lidt frem og tilbage med private mennesker, der sælger ud af deres gamle samlinger på Den Blå Avis. Her spænder prisen også fra de 400-600 kroner, hvis man er heldig. Måske er vi.

Senere i dag drager jeg afsted til hende dér Rebecca, og jeg glæder mig! :D I ønskes alle en dejlig lørdag.

Gensyn

Måske husker I mit ponchoprojekt fra sidste år? Det var det første, jeg gik igang med, da jeg lærte at strikke. Kald mig bare ambitiøs.

Endelig har jeg her det sidste stykke tid fået snøvlet mig sammen til at gøre den færdig. Resultatet kan jeg kun være tilfreds med. Lige nu ligger den og tørrer efter i går, hvor jeg blockede den. Jeg ved ikke, hvad det hedder på dansk. Presse, velsagtens. Det består i al sin enkelhed i at gøre strikketøjet vådt og flade det ud i den facon, det skal have. Sådan får det lov at tørre. Som i blive knastørt. Det tager sin tid, når det ligger og er godt vådt.

I mellemtiden har vi fået gensyn med strikkemaskinen

Og hvad i alverden er dét så, tænker I. Det skal gerne blive til striber, der sys sammen til et større projekt. Mere om det senere. Jeg var lidt skeptisk over for den ekstremt neonfarvede til højre, som jeg fik i julegave. Men jeg er åben over for det lidt særprægede, og forhåbentlig kan det blive netop dét.

I næste uge står den på spansk- og samfundsfags-AT. Det skal nok gå hen og blive helt fint, er jeg sikker på, og i mellemtiden vil jeg se frem til familiens hyggelige strikkekomsammen om en to ugers tid og nå ja – så vil jeg se en masse Lost der i mellem. Jeg kan vist godt erklære mig for godt og grundigt bidt af den serie.