Vi tog et smut til Malmö på Store Bededag, hvor vi på hjemvejen kørte ind forbi Stoff & Stil. Jeg havde farvekriblen i fingrene, så nogle nye patchworkstoffer og garn blev det til:

På deres egne puder bruger de små fikse kantebånd, som jeg også var nødt til at prøve kræfter med.

Der var ikke nok stof til en hel pude, så jeg måtte ty til forskelligtfarvede sider. Der er ikke noget som gode, stærke, nærmest 70′er-agtige farver. x)

Et nøgle lysegrønt mohairgarn havnede også i kurven til at akkompagnere mit blå mohairgarn, jeg havde liggende herhjemme. Et stort, kvadratisk hippietørklæde, som bogen kalder det, skal det blive til.
Dagen inden vi tog til Malmö mødtes min mor og jeg ved stationen, da hun havde nogle shoppeærinder og jeg havde et gavekort til et storcenter, som brændte. Jeg fik et par herlige jeans for gavekortet og så fik jeg i øvrigt fat i Kalorius her, som min mor fik lokket mig til at købe…

“Til alt dit garn!” har hun mindet mig om i lang tid, fordi det flyder alle vegne. En smule optimistisk syntes jeg, det var, at min mor så i torsdags udpegede den største model i forretningen. Det var det ikke; jeg mangler stadig at fylde mere i.
For at vende tilbage til Malmö-turen, så fik jeg også endelig en ny, lækker pung, efter at foret i min daværende var flosset fuldstændig. Resultatet var noget nær mønter spredt ud i hele foret.

Det var så sandelig på tide. I den nye er der også meget bedre plads til diverse kort, og så er den ikke for stor, ikke for lille, ikke for tyk og klumpet og så alligevel med plads til de ting, jeg har brug for. Den er købt i den svenske “Väskar & Annat” i Mobilia.
De sidste dage har min søster været i Stockholm, så min mor og jeg har været hjemme og passe hendes katte og se Gilmore Girls i hendes lejlighed og guffe og hygge os. Jep, jeg har fået min mor med på Gilmore Girls. Hæ! Hvad var mindre ‘hæ’ var to katte, der ville have opmærksomhed, da vi gik i seng, og derfor trampede rundt i sengen og på os og på alting og spandt og miavede og tyggede min mor i håret og fandt en eller anden irriterende lille dims at lege med og – argh!