Tag-arkiv: Elgiganten

Telefongak

For nu godt et år siden fik jeg (efter trofast at have holdt fast i min gamle, lyserøde Motorola i fem år) en ny Samsung-telefon i form af modellen Wave S8500. Min første smartphone, og så endda en ganske udmærket en af slagsen.

Men hvor Windows har udviklet Android-styresystemet og Apple opererer med App Store, som nok er de to største operativsystemer, så syntes Samsung, at de skulle prøve sig ad med et splinternyt et af slagsen: Bada. Aldrig hørt om det? Ikke så mærkeligt. For ganske hurtigt opgav de idéen og samtlige nye Samsung-telefoner anvender nu Android. Det efterlod så lille mig tilbage med såkaldte Bada, som aldrig nåede at sætte ordentligt gang i udviklingen af apps.

Jeg havde længe kig på den nye (dyre!) model, Samsung Galaxy SII, som var yderst populær og bare havde alt det, som min Wave manglede. Forleden så jeg den i virkeligheden, og den viste sig så at være kæmpestor og (stadigvæk) dyr, men efter lidt søgen omkring (stadig indenfor Samsung-området), faldt jeg over den anden Galaxy Model, S Plus i9001, som var noget billigere, og i øvrigt kan næsten de samme ting, som SII’eren kan.

Puh, det var meget teknik på ikke så lang tid, men det korte af det lange er, at jeg i dag var i Elgiganten for at få fat i S Plus i9001, og jeg fandt endda ud af, at et af de eneste steder, den var på lager, var i Herlev. Det var den så alligevel ikke, selvom lagerstatussen sagde det på hjemmesiden, så lidt mopset måtte jeg tage tomhændet hjem igen.

Men telefonen får jeg. Jeg skal bare vente til midten af maj. Indtil da kan jeg bare glæde mig!